At opnå et flot vægttab er altså en del af den livsstilsændring der gør, at du får et sundere liv. I stedet for at se det som et mål at nå en bestemt vægt, skal du altså også fokusere på processen. Jeg forsøger selv at tænke på, hvor fedt det er at mærke min krop blive stærkere og jeg nyder stadig den gode samvittighed, når jeg har klaret endnu en dag uden at ”træde for meget ved siden af”.
Det er dét jeg tænker på, i stedet for at tænke på, at jeg skal veje et bestemt tal. For min vægt svinger også lidt ind imellem. Når jeg forsøger at holde fokus på den sunde livsstil, som jeg har fået i stedet for at fokusere på, at min vægt måske svinger lidt op og ned, så føles det godt både fysisk og psykisk.